You are here: Home » Diverse » Overvågning af fodboldfans – Bliv klogere på fodboldfans

Overvågning af fodboldfans – Bliv klogere på fodboldfans

Redegørelse for hooliganismens opståen og udvikling.

I England i midten af 1960’erne opstod der en ny måde at være fan på. Pludselig begyndte unge mænd at samle sig i grupper på diverse stadions og heppe på deres hold. Særligt i London og Liverpool var disse unge mænd, der samlede sig i fangrupper, et stigende fænomen. De unge mænd begyndte at følge deres hold på udebaneture overalt i landet og var ikke bange for at slå på tæven, når der troppede fans af modstanderholdet op i deres by.

I 70’erne opstod den notoriske skinhead kultur, der også berørte de nye fodboldfans. Skinheads indtog nu de engelske fodboldstadions. Med ekstremt voldelig tilgang til det at være fodboldfan var disse unge kronragede mænd i Doc. Martens støvler nu dominerende. Volden eskalerede i stigende grad, da de mindre byer nu også fandt ud af, at det var sjovt at være fodboldfan. Sidst i 70’erne, i takt med at fodboldklubber fra Liverpool og London spillede kampe på kontinentet, blev en ny trend startet. Den såkaldte casual-kultur, der indebærer mærketøj og neddæmpet attitude blev hurtigt et hit. Ved at iføre sig mærketøj som Lacoste, Burberry og Armani, kunne de voldelige fans pludselig undgå politiets opmærksomhed, der var rettet imod skinheads, som jo var nemme at spotte. De nydelige unge mænd i pænt tøj, kunne bevæge sig ganske fint rundt, hvorimod skinheadsene blev stoppet og anholdt.

I midten af 80’erne satte en række skandaler på fodboldstadions en midlertidig stopper for hooliganismen. Forfærdelige Heysel. Myndighederne fik nu øjnene op for problemet og der blev foretaget en række stramninger, der skulle gøre det nemmere at straffe hooliganisme. Bl.a. Public Order Act af Margaret Thatcher – kom i 1986 og indeholdt stramninger, når der var ballade både på og udenfor stadions. Det blev muligt at give meget strengere straffe.

Har stigende overvågning haft betydning for måden, hvorpå individer agerer på fodboldstadions og i gaderne?

Overvågningen af fodboldfans har i den grad rykket på opførslen på fodboldstadions. I 60, 70, og 80’erne kunne hooligans ganske roligt slå sig løs på stadions. Det eneste de behøvede at frygte, var sådan set at blive fanget af politiet. Dette var dog ikke det store problem, da politiet stort set altid var i kæmpe undertal, f.eks. når der blev foretaget pitch-invasions, hvor flere hundrede fans stormer banen. Da der blev installeret overvågningskameraer og øget kontrol af fans, rykkede volden sig fra stadions og ud i gaderne. Det var ikke længere muligt at storme banen, når man ville ned til den modsatte ende af stadion for at slås med modstanderfansene. Hermed blev det endnu vigtigere for de forskellige hooligangrupperinger at organiseringen var i top! Hooligangrupperingerne blev nu styret som små hære, hvor der var klokkeklare roller til alle medlemmer. Sammenstødene med de andre hooligangrupperinger måtte nu tage plads i gaderne, hvor politiet var mere kontrollerende. Politiet var over alle hooligans, så snart der opstod den mindste smule ballade. Derfor måtte hooligangrupperingerne aftale slagsmål, så de kunne få lov at slås i fred, før politiet blandede sig.

Så volden gik fra stadions og ud i gaderne, men spørgsmålet er så om ikke også….

 

Den stigende overvågning af fodboldfans har været medvirkende til den ringere stemning omkring fodboldkampe i England.

CCTV er overalt, ligeså er politiet og kontrollører, der sørger for, at ukvemsord og stående fans er fortid på engelske fodboldstadions. Med den stigende overvågning er hooliganisme stort set ikke længere eksisterende, men det har i den grad også haft sin pris. Storbritannien har altid haft ry for at have nogle af de bedste fans i verden. Overalt hvor de britiske klubber og landshold spillede kampe, fulgte fansene med. Med deres særprægede kultur, der indebærer ’her kommer vi og vi finder os ikke i noget’-attitude, masser af øl og et fantastisk fællesskab på tværs af klubskel, har britiske fodboldfans altid været et specielt og storslået syn. Inde på diverse stadions satte fansene også sit præg på kampen. Med en volume, der ikke sås andre steder i verden, støttede de britiske fans deres hold frem til sejr.

Nu skal britterne registreres, hvis de har været involveret i nogen form for fodboldvold. De skal eksempelvis møde på den lokale politistation hver dag under en slutrunde. Den metode benyttede det engelske politi sig af under verdensmesterskaberne i fodbold 2006, der foregik i Tyskland. Det notoriske dårlige forhold mellem engelske og tyske fans var noget, som det engelske politi forudså kunne udvikle sig til massive gadekampe og slagsmål. Derfor indførte de dette system.

På engelske stadions har der været store konsekvenser

På de engelske stadions er nu såkaldte all-seater stadions, der, som navnet antyder, er stadions, som kun har siddepladser. Det er altså forbudt at stå op og se fodbold. Ligesom der på enkelte stadions ligefrem har været forbud mod at synge sange, bande og generelt opføre sig forstyrrende overfor resten af tilskuerne på stadion.

Dette har naturligvis været ødelæggende for fankulturen. Når man ikke længere føler sig værdsat som aktiv fan, gider man ikke længere dukke op. De aktive fans´ pladser bliver så muligvis overtaget af turister, der gerne vil ind og opleve ’den gode autentiske engelske fodboldstemning’. Sådan er det gået i mange engelske storklubber, hvor stigende billetpriser ydermere har medvirket til at skræmme klubbernes gamle fans væk.

Fans af Manchester United har sågar startet en ny klub. Som et resultat af stigende utilfredshed over kommercialiseringen af deres elskede klub blev det en dag for meget for en gruppe fans. De startede FC United of Manchester, der bygger videre på de gamle værdier fra Manchester United, som blev overtaget af en amerikansk rigmand, som, i fansenes øjne, ødelagde klubben fuldstændig. FC United of Manchester har nu omkring 5000 trofaste fans, der følger klubben i tykt og tyndt. Til fodboldkampe med FC United of Manchester står man op, man synger slagsange og man drikker øl. Ligesom man gjorde i resten af Storbritannien i 60’erne, 70’erne og begyndelsen af 80’erne.

Denne AT-opgave er skrevet af Kristoffer Føns – Midtfyns Gymnasium 2008-2011

 

Sorry, comments are closed for this post.